Naturbilleder

Gule marker     Køge Bugt     Natur      < Tilbage

Naturbilleder fra ind og udland

Naturbilleder skuffer sjældent. Og da jeg bor i et naturskønt område, så tager jeg en del naturbilleder. Jeg er i de seneste 10 år kommet meget på strandene ved Køge Bugt, nogle gange dagligt, men turene til bugten har aldrig været ens. Bugten er i konstant forandring. Et af mine projekter gennem disse mange år, har været at fotografere “Træet”. Træet stod for 10 år siden på syd-spidsen af Staunings Ø. I dag har træet skiftet side. Det står nu på den nordlige spids af Ølsemagle Revle. Det har været en spændene rejse for træet selvom det har kostet det livet. For idag er det gået ud, og det der er tilbage er et afpillet skelet af det der engang var et ungt og livslystent træ. Du finder serien om træets vandring blandt de øvrige billeder fra vores storslåede natur.

Naturbilleder betragtes i vores actionprægede verden ofte som værende lidt kedelige. Men når naturen slår sig løs, så kan man ikke undgå at blive imponeret af dens skiften mellem det voldsomme, og det helt stille og fredfyldte. Kontrasterne er er styrken, og kan man fange dem, så kan man næsten ikke undgå at få seværdige billeder. Himlen og skyerne giver dramatiske billeder. Store øde områder giver ro. Danskeren Rudi Hemmingsen har været et stor inspirationskilde, ligesom man ikke rigtig kan komme ud over Ansel Adams fantastiske sort/hvide billeder. På denne side finder du både naturbilleder i farve og i sort/hvid, og jeg må indrømme, at selvom farver er fantastisk til naturbilleder, så er sort og hvid mit foretrukne valg. Med et pol-fileter, på en solrig dag med store skyer, så er der næsten ingen ende på intense naturbilleder du kan tage med hjem.

Hvad skal du tage med: Et stativ er en god ting. Dit kamera og både vidvinkel linse og en telezoom og et polarisationsfilet er uundværligt.

Share Button